Uniform og påklædning
Uniformspolitik og -vejledning
Som spejder bærer man spejdertørklæde. Tørklædet kan bæres alene eller sammen med uniformsskjorte, logobeklædning eller andet.
Man er uniformeret, når man bærer en af de blå DDS uniformsskjorter, T-shirt, softshell, eller andet med DDS logo og spejdertørklæde. Eller gruppens egne godkendte t-shirts med tryk.
Spejdere vælger beklædning ud fra, hvad der er praktisk i forhold til vejret eller sikkerhedsmæssigt forsvarligt ift. den aktivitet, spejderne udfører.
Spejdere skal overveje de signaler, der sendes i valg af påklædning. Dette gælder også ift. hvilke signaler der sendes, når uniformen anvendes til andet end spejderaktiviteter.
(Ovenstående uniformsvejledning er officiel og er godkendt af korpsledelsen i april 2018.)
Placering af mærker på uniformen
Her kan du se, hvor på uniformsskjorten de forskellige spejdermærker skal sys på. Tjek også fotoet i toppen af siden, der viser, hvor de forskellige mærker er syet på.
Højre front:
Over højre lomme skal du placere gruppens logo og herunder dit Danmarksmærke. På selve lommen skal dit divisionsmærke (Antvorskov Division) sidde.
Højre arm:
På højre arm sidder alle dine færdighedsmærker (duelighedstegn), forløbsmærker og kilometermærker.
Venstre front:
Over venstre lomme sidder korpsmærket. På lommeklappen sidder dit gruppemærke.
Venstre arm:
På venstre arm sidder alle mærker fra ture, løb, lejre og spejdercentre. Det er også her, at dit særprægsmærke sidder fx vores søspejdermærke.