Bliv spejderleder
Kunne du tænke dig at være med til at skabe modige børn og unge?
Som ny leder er der masser af ting at holde styr på. Ny viden, nye navne, nye færdigheder og nye udfordringer. Og til at starte med kan det godt virke lidt overvældende.
Som ny spejderleder har du en masse gode oplevelser i vente. Både sammen med spejderne, men også som en del af et stærkt voksenfællesskab.
Du kan deltage i kurser om ledelse og friluftsfærdigheder, tage med de andre ledere på shelterture.
Som spejderleder er man frivillig, men alle de gode oplevelser gør, at du vist godt kan kalde det et af de bedst betalte lederjob i verden.
- Kan du lide at være ude i naturen?
- Har du lyst til at give dine erfaringer videre til andre?
- Kan du få børn til at vokse?
- Kan du lide at give dig selv udfordringer?
- Kan du lide at arbejde med mennesker?
Hvem er du?
Du behøver ikke have spejdererfaring i forvejen; Vi hjælper dig med den basale viden om spejder- og friluftsliv. Resten handler i høj grad om dit engagement og din lyst til at lære fra dig.
Du kan f.eks. være:
- Forælder til et af vores medlemmer eller forældre til en anden spejder
- Tidligere spejder, der ønsker at blive spejderleder
- Studerende under uddannelse
- Intet af det ovenstående – men bare have lyst til at arbejde med børn/unge og friluftsliv
Læs mere på dds.dk HER om at være ny leder.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Hilsen spejderlederne i Søspejderne Korsør Sø